Nyhed

Navlebrok og antibiotika på første levedøgn

Navlebrok (hernia umbilicalis) har gennem de senere år fået større og større bevågenhed. Det skyldes en stigende forekomst, en uafdækket årsagssammenhæng og ikke mindst et dyrevelfærdsmæssigt problem. Det dyrevelfærdsmæssige problem består i, at grise med store navlebrok ofte pådrager sig sår på broksækken eller afsnørringer af det involverede tarmstykke. I begge tilfælde fører det desuden til tab pga. aflivninger eller pludselige dødsfald. Yderligere medfører ukomplicerede navlebrok et tab for producenten, idet transport til slagteri vanskeliggøres eller er ulovligt ved omfattende størrelse broksæk.

I praksis har det i mange år været almindeligt brugt at give en injektion med antibiotika til nyfødte pattegrise for at reducere risikoen for navlebetændelse og dermed risikoen for efterfølgende navlebrok eller abscesser ved navlestedet. Effekten har været undersøgt i flere studier. Et af de større studier er refereret i meddelelse nr. 556 fra Seges, hvor ca. 2.500 grise inddelt i 3 forskellige grupper indgår. Disse 3 grupper er henholdvis kontrol, jodsprit som navledesinfektion eller prolongeret antibiotika på første levedøgn. Resultatet var en signifikant reduktion af navlebrok ved brug af antibiotika (2,7 %) sammenlignet med kontrolgruppen (4,2 %). Der var ingen signifikant reduktion ved brug af jodsprit som navledesinfektion.

For nylig har University of Helsinki lavet et lignende studie med mere end 7.000 pattegrise. Yun Jinhyeon undersøgte således effekten af prolongeret antibiotika indgivet på 1. levedøgn overfor brok, dødelighed og tilvækst. Grisene blev undersøgt både ved fødsel, ved fravænning og ved 9 ugers alderen for ovennævnte parametre. Resultatet er, som tidligere fundet, en signifikant reduktion i forekomsten af navlebrok og navle abscesser fra 2,3 % i kontrolgruppen til 0,7 % i den behandlede gruppe. 

Mere overraskende var det, at dødeligheden var signifikant større blandt kontrol gruppen i hele perioden. Yderligere var der større risiko for at dø, hvis grisene havde brok.

Den daglige tilvækst blev tilsvarende fulgt og undersøgt ved fravænning og ved 9 uger. Her delte man grisene i 2 grupper afhængig af om de havde brok eller ej. Gruppen med brok voksede signifikant langsommere end dem uden brok ved 4 ugers alderen. 

I gruppen uden brok var der desuden en signifikant bedre daglig tilvækst hos de antibiotikabehandlede grise, der voksede 497,5 g/dag, imens de grise der ikke fik en injektion på 1. levedøgn voksede 475,3 g/dag. En forskel i hele vækstperioden på 22,2 g dagligt.


Claus B Larsen, marts 2017

HJÆLP?