Nyhed

Hvad koster subklinisk PCV2-infektion? En økonomisk sygdomsmodel

En engelsk forskergruppe har regnet på, hvor meget PCV2-infektion af varierende sværhedsgrad koster for en svineproducent. Beregningerne er baseret på en sygdomsmodel, som ud fra data fra en række besætninger simulerede den epidemiologiske situationen i inficerede besætninger, inklusive prævalensen af smittede grise og disses fordeling mellem PMWS-tilfælde, subklinisk inficerede og upåvirkede grise. De økonomiske beregninger er baseret på engelske produktivitetsdata og priser og dermed ikke umiddelbart overførbare til danske forhold, men modellen viser flere interessante faktorer vedrørende epidemiologien ved en PCV2-infektion.

Resultaterne kan opsummeres således

  • PMWS nedsætter ADG med 26%, og subklinisk PCV2-infektion med 16% i forhold til ADG hos usmittede
  • Uanset niveau af PCV2 vil der i en besætning være flere subklinisk inficerede grise end klinisk afficerede 
  • 73% af de subklinisk inficerede grise har en daglig tilvækst, der er signifikant lavere end ADG hos usmittede 
  • På besætningsniveau vil subklinisk inficerede grise give et større økonomisk tab end deciderede PMWS-grise
  • Det totale beregnede tab for engelsk svineproduktion under PMWS-epidemien er højere end hidtidige estimater, hvilket nok skyldes, at de hidtidige estimater ikke inkluderede tabet ved subklinisk infektion

Materiale og metoder
Studiet anvendte en epidemiologisk sygdomsmodel, som blev simuleret ud fra data fra 4 kilder: Et tværsnitsstudie af 147 uvaccinerede besætninger, et longitudinelt studie i en besætning, der gennemgik et udbrud af PMWS, en spørgeskemaundersøgelse blandt svineproducenter med PCV2-inficerede besætninger og benchmark data fra den engelske svineindustri. Der kunne fremskaffes komplette datasæt fra 110 besætninger, hvoraf 27 var ikke/mildt afficerede, 58 moderat afficerede og 25 voldsomt afficerede. Forløbet for de enkelte grise blev beskrevet, som det er skitseret i tabellen nedenfor, og den økonomiske gevinst eller eventuelt tab pr. gris kunne så beregnes for hver kategori: Klinisk syge, subklinisk inficerede og usmittede grise, som hver især enten overlevede eller døde. Proportionerne af de forskellige kategorier af grise ved varierende grader af infektion blev så indsat i den epidemiologiske model, især baseret på data fra det longitudinelle studie. Den økonomiske beregning blev lavet i to dele: Enterprise budget analyse som indikation på profitabiliteten af en produktionsenhed (besætning) og partial budget analyse, som blev brugt til at vurdere eventuelle benefits eller udgifter ved produktion af henholdsvis raske og syge grise. Beregningerne blev både lavet for den enkelte gris, på besætningsniveau og for hele industrien.

En økonomisk sygdomsmodel for PCV2-infektion


Resultater
Ifølge modellen voksede smittede grise gennemsnitligt henholdsvis 26% eller 16% mindre om dagen afhængigt af, om de var klinisk eller subklinisk inficeret. Ifølge den epidemiologiske model var der subklinisk inficerede grise til stede i alle kategorier af smittede besætninger, fordi prævalensen selv i mildt inficerede besætninger aldrig nåede ned på nul. Antallet af subklinisk inficerede grise var til enhver tid højere end antallet af klinisk syge grise. Antallet af usmittede grise faldt eksponentielt med stigende infektionsgrad. I mildt inficerede besætninger var andelen af raske grise gennemsnitligt 85,9%, i moderat inficerede besætninger var der 74,9% usmittede grise, og i voldsomt afficerede besætninger var andelen af usmittede grise nede på 61,2%. De økonomiske beregninger viste, klinisk syge gav underskud for landmanden, hvad enten de overlevede eller døde. De af de subklinisk inficerede grise, som overlevede, gav et lille overskud, men dog kun knap 80% af den fortjeneste, der kunne beregnes for en usmittet gris, som blev leveret til slagtning. Ved graduering af hele besætningen fra 1-10, hvor 10 var de besætninger, der var værst ramt, gav bedriften som helhed først underskud, når graden af PCV2-infektion oversteg grad 9, idet der ved lavere infektionsgrader stadig kunne tjenes mere på de usmittede grise, end der blev tabt på de smittede. Uanset niveau blev der til enhver tid tabt mere på de subklinisk inficerede grise end på de, der var klinisk syge.


Kilde: Alarcon et. al (2013): Cost of post-weaning multisystemic wasting syndrome and porcine circovirus type-2 subclinical infection in England – An economic disease model. Preventive Veterinary Medicine 110; 88-102.

 

Hanne Bak, april 2017.

Relateret indhold
Nyhed

HVAD HAR DE SIDSTE 10 ÅR LÆRT OS om PRRS immunologi?

For 6. gang blev der afholdt Internationalt PRRS symposium i USA, denne gang i Kansas City.

Nyhed

PCV2 viræmi – en mængde afhængig effekt på daglig tilvækst fra fravænning til slagtning

Joaquim Segalés fra Spanien har i starten af januar publiceret et studie, der undersøger sammenhængen mellem PCV2 virus mængde i blodet og effekten på daglig tilvækst fra fravænning til slagtning. I det følgende gengives et resumé af undersøgelsen o

Nyhed

Opdatering på PCV2 subtyper ved DVHS maj 2015

Foranlediget af en del spørgsmål og tvivl blandt de danske svinedyrlæger i den senere tid havde Lars E. Larsen fra DTU Vet valgt at give en hurtig opdatering på PCV2 subtyper og vaccineeffekt mod de forskellige varianter under Frit Forum til DVHS.

HJÆLP?